Politi til stede i Aarhus efter fodboldkamp mellem Randers FC og Leicester City

Politi er torsdag aften til stede i Aarhus midtby i forbindelse med fodboldkampen i Randers mellem Randers FC og Leicester City FC.

Ifølge vagtchefen ved Østjyllands Politi er der travlt i byen, da mange af de engelske fans, der er kommet til Danmark i forbindelse med kampen, overnatter på hoteller i Aarhus.

Dog understreger Østjyllands Politi, at der ikke er uroligheder i byen, men at politiets tilstedeværelse i højere grad er en forebyggende sikkerhedsforanstaltning.

“Når der er sådan en kamp her, så er der nogle retningslinjer fra EUFA for at opretholde roen,” siger vagtchefen.