Politi talstærkt rykket ud: Undersøger hændelse

Politiet er mandag aften talstærkt til ved et beboelseskvarter i Virum, hvor man er ved at undersøge en ‘hændelse’ (læs opdatering i bunden)

Politi- og redningsmandskab arbejder mandag ved 19-tiden med flere udrykningskøretøjer på Grønnevej i Virum.

‘Vi har afspærret et mindre område ved stedet, som vi beder borgerne om at respektere,’ oplyser vagtchefen hos Nordsjællands Politi.

Nordsjællands Politi har endnu ikke meldt offentligt ud, hvad man laver i området.

Presse-fotos.dk forsøger at få en kommentar fra politikredsen, men det har endnu ikke været muligt.

SE OGSÅ: RETTEN TIL FIE LAURSEN: BETAL ELLER DU RYGER I FÆNGSEL

OPDATERING:

En beboer i området oplyser, at ambulancer og politibiler er afgået fra stedet.

“To af de tre ambulancer er kørt sammen med en akutlægebil. De har politiet med, som følger dem med udrykning,” oplyser beboeren til Presse-fotos.dk.

Politiet er stadig talstærkt til stede på Grønnevej med blandt andet hundepatruljer.

“Jeg kan se mindst syv udrykningskøretøjer, og det ligner, at der lige er ankommet kriminalteknikere herud også,” siger beboeren.

Billeder fra stedet indikerer også, at kriminalteknikere er at finde på adressen.

OPDATERING:

S-togstrafikken mellem Lyngby Station og Holte Station er aflyst som følge af politiets arbejde i området.

Nordsjællands Politi har endnu ikke meldt ud, hvad man foretager sig i området.

Presse-fotos.dk arbejder endnu på en kommentar fra kredsen.

(Artiklen fortsætter under tweetet)

OPDATERING KLOKKEN 22.50:

Nordsjællands Politi oplyser nu, at man er færdige ude på stedet.

Presse-fotos.dk har aftenen igennem forsøgt at få en kommentar fra politikredsen, men det har ikke været muligt.

Beboere i området fortæller dog til Presse-fotos.dk, at der skulle være sket et knivstikkeri, hvor to unge mænd er blevet stukket ned.

Presse-fotos.dk har som beskrevet ikke kunne få oplysningen bekræftet hos politiet.