
Mindst fem er dræbt og seks er såret ved et skyderi i den amerikanske by Louisville, siger politiet
Mindst fem dræbt og seks såret ved skyderi i den centrale del af Louisville i delstaten Kentucky i USA.
Ifølge AP er gerningsmanden blandt de dræbte.
Videooptagelser fra området viser svært bevæbnet politi i et forretningskvarter i den centrale del af Louisville.
– En angrebsmand i den centrale del af Louisville er blevet neutraliseret, siger politiet ifølge Reuters.
– Vi kender ikke nøjagtigt omstændighederne ved hans død på dette tidspunkt, siger den næstkommanderende hos Louisvilles politi, Paul Humphrey.
Der er FBI-agenter på stedet.
Politiet oplyser, at det reagerede prompte, da det fik meldinger om angrebet klokken 08.30 mandag formiddag lokal tid.
Der blev skudt nær Slugger Field, et baseballstadion i centrum af byen.
Der bor 625.000 mennesker i Louisville.
/ritzau/Reuters
OPDATERING:
Læs opdatering her: MASSEDRAB I AMERIKANSK BANK: FOLK SØGTE TILFLUGT I BANKBOKS