Politi og redning til stede ved lejlighed efter anmeldelse

Politi- og redningsmandskab har tidligt onsdag aften været til stede på vej i Esbjerg i forbindelse med en sag om husspektakler

Onsdag omkring klokken 17.00 fik Syd- og Sønderjyllands Politi en anmeldelse af husspektakler i en lejlighed på Gammel Vardevej i Esbjerg.

”Der er nogle, der er blevet uvenner ude på adressen, og det har vi så været ude til. Men der er kommet ro på, og der er ikke sket det store,” fortæller vagtchefen fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Presse-fotos.dk.

Han oplyser samtidig, at ingen mennesker er kommet til skade eller er blevet anholdt.

SE OGSÅ: POLITIET MASSIVT TIL STEDE EFTER FUND AF DØD KVINDE

Presse-fotos.dks fotograf fortæller fra stedet, at patruljerne kom susende frem med udrykning, og at betjene var iført veste.