Politi og brandvæsen på arbejde: Brand ved boldbaner

Politi- og brandmandskab har fredag eftermiddag slukket en brand i et skur ved nogle boldbaner i Vejen

Fredag eftermiddag omkring klokken 13.30 fik Syd- og Sønderjyllands Politi sammen med Trekant Brand en anmeldelse af, at der var brand i et skur på Petersmindevej i Vejen.

Ved ankomst til stedet kunne brandvæsenet konstatere flammer og fik hurtigt hevet vandslangerne ud af brandbilerne.

Ikke længe gik der, før branden var under kontrol og slukket.

Brandvæsenet deltog ved branden med mindst tre brandbiler, mens politiet var til stede med mindst en patruljevogn.

SE OGSÅ: 52-ÅRIGE MOR DØDE I TRAGISK ULYKKE: ‘MIN KONE VAR ET FANTASTISK, HJERTEVARMT MENNESKE’

Der er ikke nogen mennesker, der er kommet til skade i forbindelse med branden. Hvorfor den opstod er for Presse-fotos.dk ukendt.

Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Syd- og Sønderjyllands Politi, men det har desværre ikke været muligt.