Politi leder efter gerningsmand til knivstikkeri i Birkerød

Nordsjællands Politi leder efter en mulig gerningsmand, efter et knivstikkeri fredag aften i Birkerød.

Det siger vagtchef Flemming Hansen til B.T.

– Vi har haft to anholdelser, men begge er blevet løsladt igen, da de ikke havde noget med sagen at gøre, siger han til mediet.

Derfor opfordrer vagtchefen til, at man henvender sig, hvis man har set noget fredag aften ved Kajerød Vænge i Birkerød.

Ifølge B.T. blev det mandlige offers tilstand fredag betegnet som kritisk, og politiet har ikke fået nyt om tilstanden lørdag.