Politi fremme – Rendegraver pløjer ind i personbil

Fredag aften omkring klokken 17.50 er en rendegraver og en personbil kørt sammen i et kryds på Hellevadvej i den sønderjyske by Rødekro.

Som billederne indikerer, er personbilen meget medtaget efter sammenstødet. Bilen er særligt smadret i fronten og på forruden.

Der er ikke sket personskade i forbindelse med sammenstødet, oplyser Presse-fotos.dks fotograf på stedet.

SE OGSÅ: FLERE PERSONER FANGET I BUS EFTER FÆRDSELSUHELD – MINDST FIRE AMBULANCER PÅ STEDET

Syd- og Sønderjyllands Politi er ankommet til uheldsstedet, hvor man nu assisterer.