Politi advarer om store mængder vand på vejene: “Pas på hinanden”

Flere steder i landet er der siden onsdag faldet store mængder nedbør som følge af skybrud.

Derfor er der også flere steder i landet meldinger om oversvømmelser og store mængder vand på vejbanerne.

Nu advarer flere politikredse billister til at køre efter forholdene for at undgå uheld.

På Twitter melder Københavns Vestegns Politi om, at den store mængde regnvand giver problemer for trafikken.

“Særligt på motorvejene giver det, formentlig på grund af hastigheden, problemer. Så kør efter forholdene og pas på hinanden.”

Også på Fyn er der meldinger om store mængder vand på vejene.

Fyns Politi kommer også med en kraftig opfordring til at køre forsigtigt på grund af forholdene:

“Fynske Motorvej i østgående retning fra afkørsel 53 Blommenslyst er der fortiden nedsat hastighed til 60 km/t og der er masser af regnvand på kørebanen. Så sæt nu hastigheden ned og kør efter forholdene.”

Siden onsdag har Presse-fotos.dk beskrevet flere færdselsulykker på veje med store mængder regnvand.