En cyklist er blevet påkørt af et letbanetog i det centrale Odense. Det har betydet delvis indstilling af driften
Fyns Politi har torsdag klokken 10.34 fået en anmeldelse af en personpåkørsel ved Overgade 8 i Odense.
Her er en cyklist angiveligt blevet ramt af et letbanetog.
‘Uheldet betyder, at Odense Letbane ikke kører mellem Kongensgade og Benedikts Plads,’ oplyser P4 Trafik.
På nuværende tidspunkt er der ikke nogen oplysninger om tilstanden på cyklisten.
SE OGSÅ: SKRÆMMENDE DETALJER: MYSTISK FÆRDEN UNDER 13-ÅRIG PIGES KIDNAPNING
OPDATERING:
Ifølge Fyens Stiftstidende er der tale om en 40-årig kvindelig cyklist, der er blevet ramt af toget.
Hun er ifølge mediet kommet lettere til skade og er bragt på hospitalet til behandling.
Fra klokken 11.39 kører letbanen på hele strækningen, men der kan forekomme uregelmæssigheder i driften.