Personbiler brager ind i baghave: Chauffør hastet afsted med ambulance

En bil er lørdag middag kørt op over to kantsten og end i en baghave i det sydlige Odense. Føreren er hastet afsted med ambulance

Det var angiveligt som følge af et ildebefindende, at en fører af en rød personbil endte i et solouheld på Stenløkken i Odense.

“Vidner på stedet og indsatslederen fra brandvæsenet har fortalt mig, at uheldet er sket, fordi føreren af bilen har fået et ildebefindende. Bilen er endt med at køre op over to kantstene og så ind i en baghave,” fortæller Presse-fotos.dks udsendte.

Kort efter uheldet, der blev anmeldt 11.44 var både politi, brandvæsen og ambulance på stedet.

I den indledende anmeldelse lød det, at føreren muligvis var fastklemt. Det er dog uklart, om det er tilfældet.

“Føreren er kommet ind i en ambulance, der er kørt afsted med blå blink og horn. Personen var ved bevidsthed, da ambulancen kørte afsted,” fortæller Presse-fotos.dks udsendte.

Den nærmere tilstand på føreren er Presse-fotos.dk i skrivende stund ikke bekendt med.

SE OGSÅ: BRANDVÆSENET SPULER BLOD VÆK: 32-ÅRIG I KRITISK TILSTAND