Personale i chok: 100 måtte evakueres

Sydjyllands Politi evakuerede fredag aften cirka 100 gæster fra en kro i Agerskov.

Årsagen var, at en frituregryde havde startet en brand. Det skriver politiet på X.

Branden brød gennem tagkonstruktionen og kroen måtte evakueres af politi og brandvæsen.

Ifølge Jydske Vestkysten var medarbejderne i chok ovenpå hændelsen. Mediet skriver samtidig, at en kok, der havde opholdt sig tæt på frituregryden måtte en tur på sygehuset.

Kroen ligger på Hovedgaden i Agerskov.