En person er mandag aften blevet ramt af skud i Allingskovby, som ligger nord for Silkeborg.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
Politiet skriver, at de efterforsker en skudepisode/familieopgør, hvor en person er blevet ramt i armen af skud fra et haglgevær.
Skaderne, som personen har pådraget sig i forbindelse med skyderiet, er ikke livstruende, oplyser politiet.
Gerningsmanden er anholdt.
Politiet er på nuværende tidspunkt i færd med tekniske undersøgelser på stedet.
