Person indebrændt i lejlighed

OPDATERET.

23:00 Sydsjællands og Lolland-Falsters oplyser i en opdatering på Twitter, at en person er brændt inde i en lejlighed på Holger Brodthagensvej i Nykøbing Falster.

Politiet oplyser, at de arbejder på at fastlægge identiteten på den indebrændte person.

Politiet er i dialog med mulige pårørende.

__________

21:00 Politi, beredskab og redning rykkede tirsdag ud på Holger Brodthagensvej i Nykøbing Falster i forbindelse med en brand i en lejlighed på stedet.

Politiet oplyser, at brandslukningen på stedet stadig er i gang.

Det samme er efterforskningen af branden.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.