Person fundet død efter villa-brand

Natten til torsdag brændte en villa ned i Ringe – nu er en person fundet død

Brandvæsen og politi rykkede natten til torsdag talstærkt ud til en villa, der stod i brand, på Vatingevej i Ringe på Fyn.

Man fik slukket ilden, men efterfølgende blev en person meldt savnet.

Ved en brandundersøgelse fredag på adressen, blev en indebrændt person fundet.

Efterforskningen vedrørende brandårsag samt nærmere identitet på den afdøde person er lige nu i gang, oplyser Fyns Politi.

Først fredag vurderede beredskabet, at det var sikkert nok at gå ind i huset.