Person fundet død centralt i by: Nye oplysninger

Politiet har nu flere oplysninger i sagen, hvor en død person er blevet set båret ud af en etageejendom

Tirsdag eftermiddag var teknikere og øvrigt politi rykket talstærkt ud til en opgang på Rædersgade i Horsens, hvor der var modtaget en anmeldelse om et dødsfald.

Sydøstjyllands Politi var til stede i og omkring den pågældende lejlighed i flere timer og holdt dagen igennem kortene tæt til kroppen af hensyn til oplysninger om forholdet.

“Jeg kan ikke fortælle ret meget på nuværende tidspunkt. Det er et forhold, vi er i gang med at undersøge,” fortalte vagtchef Morten Jessen i den forbindelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiets teknikere ankommer til stedet

Onsdag eftermiddag har Sydøstjyllands Politi nye oplysninger om sagen.

‘Sydøstjyllands Politi har været til stede i Rædersgade i Horsens for at undersøge et dødsfald. Anmeldelsen blev modtaget i går, og efterfølgende undersøgelser viser nu, at det ikke omhandler et strafbart forhold,’ oplyser politikredsen på det sociale medie X.

Derfor har politiet ikke yderligere kommentarer i sagen.

De pårørende er underrettet.

Presse-fotos.dk advarer mod et voldsomt billede: