Person afgået ved døden efter voldsom ulykke på Østjyske Motorvej

En person er netop afgået ved døden efter en voldsom ulykke tidligt tirsdag morgen på E45 Østjyske Motorvej ved Horsens, hvor en lastbil påkørte en betonpille.

Politiet informerer om dødsfaldet på Twitter og skriver ligeledes, at de pårørende er underrettet.

I forbindelse med ulykken er Østjyske Motorvej blevet spærret i nordgående retning mellem frakørslerne 57, Horsens S, og 56b, Horsens C. Der er i øjeblikket blevet åbnet et spor, mens oprydningsarbejdet stadig er i gang på motorvejen.

Der er derfor fortsat kø på strækningen.