Pas på når du skal hjem fra arbejde: Her er der mest glat

Bilisterne advares nu om farlige forhold inden myldretiden

Vejdirektoratets vagthavende påpeger, at der stadig er glat på motorvejene, og derfor opfordrer han bilisterne til at køre forsigtigt i myldretiden.

Vejdirektoratet har særlig fokus på E45 Østjyske Motorvej, hvor der syd for Aarhus har samlet sig meget is i store, sammenkørte bunker.

– Der er sat ekstra bemanding på, og man er i gang med at skrabe motorvejen fri for is i et forsøg på at opnå større fremkommelighed og skabe bedre vejgreb for bilisterne, siger Kenneth Jensen til TV 2.