Panik: Meldinger om ægtepar fanget i flammehav

Der lyder meldinger om, at et ægtepar kan være fanget i et flammehav under en brand i en lejlighed. En større udrykning er ankommet til adressen

Lørdag ved 18-tiden er Nordsjællands Politi sammen med brandvæsenet til stede i boligkvarteret omkring Kongensgavevej i Helsinge.

Her er beredskabet rykket ud i flere udrykningskøretøjer efter meldinger om voldsom brand.

Ifølge den indledende anmeldelse er der brand i en lejlighed, hvor et ægtepar kan have været fanget i flammerne, oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Christian Illum til TV 2.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er sket store materielle skader

Hurtigt efter anmeldelsen ankom flere brandbiler, politibiler og en ambulance til adressen, hvor der kunne konstateres voldsomme flammer i lejligheden.

Også Presse-fotos.dks udsendte er på stedet.

“Naboer har reddet ægteparret ud af lejligheden, før udrykningskøretøjerne ankom, oplyser beredskabet herude,” siger vores udsendte.

Da brandfolk havde bekæmpet flammerne på adressen, stod det hurtigt klart, at der var sket store materielle skader på ejendommen.

Branden er startet på altanen, og ægteparret er ikke kommet alvorligt til skade, oplyser Nordsjællands Politi.

I en anden alvorlig sag er politiet nu ude med en advarsel til danske hundeejere. Det sker efter en hændelse, hvor en hund har mistet livet.