Påsat brand: Ild ved forladt bygning

Der er tidligt mandag aften opstået en mindre brand ved en forladt bygning på Slotsherrensvej i Rødovre.

“Nogle mennesker har sat ild til nogle paller ved en forladt bygning. Der var snarere tale om røg end ild, og branden var hurtigt slukket,” fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns politi, Bo Nyberg Ris, til presse-fotos.dk

I og med at branden er påsat, vil politiet på et senere tidspunkt foretage tekniske undersøgelser ved brandstedet.