Påsat brand i solcenter: Politiet afspærrer stedet

Søndag eftermiddag blev brandvæsen og politiet kaldt ud til en brand i en butik, på hjørnet af Langelands Plads og Bentzonsvej på Frederiksberg.

Københavns Politi har efterforsket stedet sin ankomsten cirka klokken 14.30. Her har man fundet en genstand, som er blevet antændt, men vagtchefen kan ikke komme nærmere ind på, hvad der er tale om.

” Vi har afspærret stedet, fordi vi er i gang med at undersøge en påsat brand. Der er gået ild i noget, men jeg ikke sige, hvad det er på nuværende tidspunkt”, fortæller vagtchefen hos Københavns Politi.

LIGE NU LÆSER ANDRE: RØGSKYER VÆLTER UD AF VILLA: BRANDVÆSNET ANKOMMET

Efterforskerne har dog indstillet efterforskningen for i dag, da det snart bliver mørkt, fortæller vagtchefen.

Dette kan besværliggøre politiets arbejde, hvorfor man har valgt at lade afspærringen stå til i morgen, hvor man igen vil fortsætte med at undersøge, hvordan branden er opstået.