Politiet efterlyser torsdag morgen en 44-årig kvinde efter alarmopkald fra pårørende til kvinden
Nordjyllands Politi modtog torsdag klokken 05.48 en anmeldelse fra en meget bekymret pårørende til en 44-årig kvinde.
Den pårørende har oplyst til politikredsen, at kvinden her til morgen har forladt sin bopæl i Hirtshals i nedtrykt sindstilstand.
Det oplyser Nordjyllands Politi på det sociale medie X.
Af den årsag efterlyses kvinden nu offentligt – hun kører formentlig i en rød Volkswagen Up med ukendt registreringsnummer.
‘Borgerne i området bedes kigge efter køretøjet,’ opfordrer Nordjyllands Politi.
Hvis man har oplysninger i sagen, skal der rettes henvendelse til 1-1-4.
OPDATERING:
Nordjyllands Politi oplyser, at den 44-årig kvinde er fundet i god behold og genforenet med sine pårørende.
