Overlæge advarer: Vær forsigtig med dette middel, når du fyrer op

Arkivfoto

Vinteren er officielt ankommet til Danmark og sammen med sneen, er de kolde temperaturer også ved at tage fat i de fleste hjem over hele landet. Det betyder også, at nogen vælger at fyre op i pejsen og brændeovnen med blandt andet bioethanol. Men flere kommer en tur forbi Rigshospitalet, fordi de er kommet til at starte en brand i hjemmet.

Det fortæller Rikke Holmgaard, der er brandsårsansvarlig overlæge på Rigshospitalet til Beredskabsinfo.

LIGE NU LÆSER ANDRE: FORULYKKET UNDER VEJSALTNING: VÆLTET TRAKTOR SPÆRRER VEJ

“Vi ser relativt ofte ulykker med bioethanol, men aldrig så mange som dette efterår. Vi ser grillulykker om sommeren, mens vi om vinteren ser ulykker med kogende vand og levende lys. Men i dette efterår har vi modtaget væsentligt flere patienter end vi plejer, som er blevet forbrændt på grund af forkert brug af bioethanol”, fortæller overlægen til Beredskabsinfo.

Lige netop Bioethanol er et middel, der har et meget lavt antændingspunkt. Derfor er det ekstra vigtigt at være opmærksom på dette, når man tænder op for pejsen eller brændeovnen.