Bilister på Sønderjyske Motorvej kan mandag morgen og formiddag forvente helt op til en time og ti minutter forlænget rejsetid
Du skal væbne dig med tålmodighed, hvis du mandag morgen skal ad E45 Sønderjyske Motorvej.
Der er netop nu massive kødannelser i nordgående retning fra Haderslev mod Skærup. Køen strækker sig i skrivende stund mange kilometer, og du møder den første gang kort før Christiansfeld <66>.
’Køen skyldes flere tidligere og aktuelle uheld på strækningen. Normal trafikafvikling forventes sidst på formiddagen,’ oplyser Vejdirektoratet.
SE OGSÅ: HOVEDVEJ SPÆRRET: HÅNDVÆRKER FINDER KVÆSTET KVINDE
Bilister skal i skrivende stund forvente mindst en time og ti minutter ekstra rejsetid.