Outlandish spolede tiden tilbage i Brøndby Strand

Både forældre, børn og unge var mødt op i parkeringspladsen i Brøndby Strand, da verdensstjernerne fra Outlandish troppede op med Stepz, Sivas, Majid og selveste Burhan G.

Beboerne ved Tranumparken havde mulighed for at være en del af den nye musikvideo, som spoler tiden tilbage til starten af Outlandish. Det er nemlig musikvideoen til den ikoniske sang ‘Walou’, som har fået nyt liv.

Oprindeligt udkom sangen i 2000, hvor den tog Danmark med storm. 22 år efter får den så nyt liv med nogle af de største stjerner indenfor dansk urban musik.

Det er ikke tilfældigt, at det netop er Sivas, Burhan G og Outlandish, der er på dette nummer. Alle 4 herrer er nemlig fra Brøndby Strand, men er kommet ind på den helt store scene på forskellige tidspunkter.

Presse-fotos.dk var med til optagelsen af den nye video, som ikke har fået en udgivelsesdato endnu, men Walou – nye generationer har allerede fået en god velkomst fra mange fans.