Orkede ikke at tage toget til Randers – så stjal 31-årig mand bare en bil

Arkivfoto

En 31-årig mand havde sgu ikke lige lyst til at tage toget fra Arden i Nordjylland til Randers – så stjal han da bare lige en bil

En 75-årige kvinde fik sig noget af et chok torsdag morgen, da hun kom ud på parkeringspladsen og så, at hendes bil var blevet stjålet.

’Kvinden havde været inde på en firmaadresse, og hun har formentligt glemt bilnøglen i bilen eller i sin jakke i garderoben, hvor tyven så har fået fat i den,’ oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Lykkeligvis kunne den 75-årge kvinde via en app på sin telefon se, hvor bilen befandt sig.

På den måde kunne kvinden spore politiet ind på bilen, og en patrulje fik den stoppet torsdag klokken 09.28 på Vester Altanvej i Randers C.

Føreren af bilen viste sig at være en 31-årig mand, som straks blev anholdt og sigtet for biltyveri.

Det løb dog op i den del ekstra sigtelser, da det viste sig, at manden havde fået frakendt sit kørekort, han var påvirket af alkohol og narko og havde en klump hash på sig.

’Den 31-årige erkendte i øvrigt tyveriet og forklarede, at han ikke havde orket at tage toget til Randers, så i stedet havde han stjålet en bil,’ afslutter Østjyllands Politi.

Manden kom da i det mindste til Randers.

SE OGSÅ: KNIVSTIK I KØBENHAVN: FRISØR KØRT VÆK I AMBULANCE – GERNINGSMAND PÅ FRI FOD