Op til 600 liter fritureolie spildt på banegård

Brandvæsenet har arbejdet på stedet siden klokken 12

Der er sket et større oliespild på en parkeringsplads ved en banegård

Torsdag eftermiddag omkring klokken 15.00 er brandvæsenet til stede på Banegårdspladsen i Vejle, hvor de igennem de sidste par timer har arbejdet med en forurening.

Forureningen er opstået på parkeringspladsen ved banegården, hvor der angiveligt er spildt en større mængde olie.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Et område er blevet afspærret på banegården

Presse-fotos.dk har været i kontrakt med en kommunalmedarbejder på stedet, der fortæller, at der er spildt op til 600 liter fritureolie.

Under brandvæsenets oprydningsarbejde er et område blevet afspærret.

Udrykningen skete omkring klokken 12, men det er uklart, hvor lang tid der vil være afspærret endnu.