19. jan. 2023 - 8:03

Øresundsbroen spærret efter voldsomt færdselsuheld



Øresundsbroen er torsdag morgen spærret i begge retninger efter et voldsomt færdselsuheld

Onsdag klokken 07.37 har Københavns Politi fået en anmeldelse af et voldsomt færdselsuheld på Øresundsbroen på den svenske side.

I den indledende anmeldelse lyder det, at to til fem biler er stødt sammen, og der muligvis er fastklemte i et eller flere køretøjer. Det er dog endnu ikke blevet bekræftet af beredskabet.

Broen forventes på nuværende tidspunkt at blive åbnet omkring klokken 09.30.

Vejdirektoratet oplyser følgende på Twitter:

“Øresundsbroen er spærret i begge retninger på grund af uheld. Uheldet forventes overstået i løbet af morgenen,” skriver myndigheden.

Ifølge P4 Malmø skal mindst to personer være blevet bragt til hospitalet som følge af uheldet.

OPDATERING KLOKKEN 08.28:

Københavns Politi oplyser nu, at trafikken er åben i begge retninger på broen.



ANDRE LÆSER OGSÅ