Øen spærret af, seks mænd anholdt: Politiet er godt tilfredse

Politiet er godt tilfredse efter en aktion lørdag formiddag, hvor seks mænd blev anholdt, imens ordensmagten spærrede Langeland af, så ingen kunne komme hverken fra eller til øen.

“Jeg er meget tilfreds med, at vi efter et kompliceret og grundigt efterforskningsarbejde i dag har anholdt seks mænd og beslaglagt et stort parti kokain. Med dagens aktion har vi svækket det narkotikamarked, som vi ved er en stor kilde til de organiserede kriminelles indtægter,” siger vicepolitiinspektør Lars Feldt-Rasmussen fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Politiet har spærret øen af: Seks personer anholdt

NSK gennemførte aktionen i samarbejde med Fyns Politi.

De seks anholdte skal i grundlovsforhør lørdag kl. 17.00 i Odense.

Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning ved grundlovsforhøret.