Odense: Kø på motorvej efter uheld

Der er fredag eftermiddag kø på Fynske Motorvej fra Middelfart mod Odense mellem Odense V og Odense SV, efter der har været et uheld.

Uheldet betyder, at venstre spor er spærret.

Politi og redningsmandskab er på stedet.

Oprydningsarbejdet efter uheldet forventes tidligst afsluttet klokken 16:00.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fyns Politi omkring uheldet.

Mellem Hjallese og Odense S skabte en havareret bil i venstre spor kø.