Nykøbing Sjælland: Trehjulet bil væltet

Politi og beredskab er onsdag aften rykket ud til Kildestræde i Nykøbing Sjælland, hvor en trehjulet bil er væltet.

Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi til Presse-fotos.dk.

– Det er en trehjulet bil, som er væltet – og rejst op igen, siger vagthavende ved Midt- og Vestsjællands Politi.

– Ingen er kommet til skade, og vi er nu ved at undersøge, om der har været spiritus involveret i forbindelse med uheldet, siger han videre.