Nationalbanken præsenterer ny tronskiftemønt, og portrætter af Kong Frederik og Dronning Margrethe er blevet offentliggjort.
Tirsdag har Nationalbanken offentliggjort det endelige design på den mønt, der sendes i omløb i anledning af tronskiftet i det danske kongehus.
Offentliggørelsen sker i forbindelse med, at mønten er blevet overrakt til Kong Frederik.
Det skriver Nationalbanken i en pressemeddelelse.
På forhånd vidste man, at mønten ville have et portræt af Kong Frederik på den ene side og Dronning Magrethe på den anden.
Det er billedhugger Eva Hjorth, der har udarbejdet portrætterne.
Her står der på siden med Kong Frederiks portræt Frederik X – Danmarks konge – 2024. Derudover står kongens valgsprog ‘Forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark’ nedenunder.
På den anden side derimod, vises Dronning Magrethes portræt, hvor der står Margrethe ll – Danmarks Dronning. Nedenunder står der tilmed datoerne 14. januar 1972 og 14. januar 2024.
Det er datoerne for, hvornår hun blev udråbt som dronning samt hendes abdikation.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Kong Frederik får unik mønt.
Mønten bliver produceret som en 20-kronemønt og bliver sendt i almindelig cirkulation i begyndelsen af november.
Der er produceret i alt en million tronskiftemønter.
Mønten er skabt af aluminiumsbronze. Den består af 92 vægtdele kobber, 6 vægtdele aluminium og 2 vægtdele nikkel, oplyser Nationalbanken.
Den måler 27 millimeter i diameter og vejer 9,3 gram.
Der er tradition for, at Nationalbanken udgiver erindringsmønter ved særlige begivenheder i kongehuset.
Det kan være for eksempel tronskifte, et regeringsjubilæum eller et bryllup.
Ligesom almindelige 10- og 20-kronemønter har de et portræt af regenten på den ene side.
Forskellen fra almindelige mønter er, at erindringsmønterne er skabt til en særlig lejlighed.
Senest, en tronskiftemønt blev udsendt, var i 1972, da dronning Margrethe overtog tronen efter sin far.
I løbet af andet halvår af 2025 kommer der flere nye mønter. På dem er den siddende regent, kong Frederik, portrætteret.
Kongens monogram skal efter planen pryde 1-, 2- og 5-kronen, mens 10- og 20-kronen skal bære hans portræt.
Mary forklarer: Sådan går det med Dronning Margrethe.
ONP.