To personbiler er tidligt tirsdag aften kørt sammen i Frederiksværk
Nordsjællands Politi er sammen med brandvæsenet til stede ved krydset mellem Hundestedvej og Baggersvej i Frederiksværk, hvor der er sket et færdselsuheld.
Her er to personbiler stødt sammen og holder nu i kanten af vejen.
Den ene af køretøjerne har skader i fronten, mens det er uklart, hvor det andet er skadet.
Uheldet har desuden resulteret i et mindre spild af olie på vejen. Det har brandvæsenet ryddet op ved blandt andet at hælde kattegrus på.
Flere patruljer rykkede ud til stedet for at assistere, da vejen i den ene retning skulle afspærres.
Der er ikke umiddelbart tale om svær personskade.
SE OGSÅ: LTF’ERE FÅR LIVSTID FOR DOBBELTDRAB







