Nicklas Bendtner fik konfiskeret sin Porsche: Nu er den solgt på auktion

Nicklas Bendtner (arkivfoto)

En mand har købt den Porsche, Nicklas Bendtner har fået konfiskeret, for 1,3 millioner kroner på auktion.

Det skriver sn.dk

Bilen blev solgt på Sjællands Bilauktion i Ringsted onsdag aften, og selvom 1,3 millioner kroner er mange penge sidst på måneden, så er det alligevel en god forretning. Nicklas Bendtner betalte selv det dobbelte, da han i sin tid købte bilen.

Nicklas Bendtner nåede kun at køre 1.600 km i bilen, inden politiet konfiskerede den, fordi den tidligere landsholdsangriber kørte bilen uden at have et gyldigt kørekort i fem tilfælde.