NATO-samarbejde i Esbjerg: Amerikansk panser ankommer til Danmark

Det amerikanske fragtskib ARC Endurance lagde tidligt onsdag morgen til i Esbjerg Havn.

Det store fragtskib er fyldt med flere hundrede pansrede køretøjer og materiel, som skal transporteres videre fra Danmark til Polen i lastbiler.

Modtagelsen af ARC Endurance og det militære materiel har krævet et større samarbejde mellem tre NATO-lande: USA, Storbritannien og Danmark.

Storbritannien har derfor stillet soldater til rådighed, som kan håndtere lasten.

Imens håndterer Danmark både militære og civile opgaver, herunder koordination mellem de tre NATO-lande og de danske myndigheder, indkvartering af de britiske soldater samt bevogtning af havnen.

ARC Endurance er det største skib, der nogensinde har lagt til i Esbjerg Havn.

De pansrede køretøjer, der skal transporteres til Polen er blandt andet Abrams Main Battle Tanks, Bradley Infantry Fighting Vehicles og Paladins (selvkørende Haubitz).