Narkotika på legepladsen

Arkivfoto: Legeplads i Assens

Østjyllands Politi rykkede onsdag aften ud til en legeplads tilhørende en institution på Skt. Anna Gade i Aarhus.

Det skriver politikredsen i deres døgnrapport.

Politiet havde fået en anmeldelse om, at en gruppe unge mennesker røg og drak på legepladsen. Da politiet ankom til stedet, mødte de fire unge mænd.

De fire unge blev meddelt, at politiet ville se, om de var i besiddelse af noget ulovligt.

En af drengene, en 17-årig, fremviste selv en pose, som indeholdte en mindre mængde skunk/marihuana. En 18-årig havde flere THC-bolsjer i sin besiddelse, mens en anden 17-årig også havde en pose med en mindre mængde skunk/hash på sig. Den sidste af de fire unge, en dreng på 17 år, fortalte betjentene, at han også havde været i besiddelse af tre poser med marihuana, som blev fundet ved det legehus, hvor de fire havde siddet.

Alle fire blev sigtet for besiddelse af narkotika. Tre af drenges forældre blev også kontaktet, da drengene var under 18 år. Forældrene blev informeret om sigtelserne.