
En 29-årig mand fra tilstod lørdag over for politiet, at han havde dræbt sin 29-årige søster. Men der var et problem ved tilståelsen.
Søsteren lever i bedste velgående og bor på Fyn.
Det havde politiet fundet ud af, da de alligevel med udrykning tog ud til mandens lejlighed i Slagtergade i Haderslev. Det skriver jv.dk
Da politiet nåede frem, viste det sig, at manden var påvirket og ophidset. Desuden havde han et signalement, der svarede til en mand, der havde været involveret i en voldssag kort forinden. Derfor blev han anholdt.
Han blev søndag løsladt, men politiet har ifølge vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, sigtet manden for misbrug af faresignal. Det svarer til falsk anmeldelse.
I voldssagen er manden fortsat mistænkt. Men grundlaget er ifølge vagtchefen ikke stærkt nok til, at politiet vil fremstille ham i grundlovsforhør.