En ny musical med musik fra Rasmus Seebach får premiere i denne uge. Stykket er en modernisering af eventyret Askepot.
“Skoene er stadig af glas, den onde stedmor er stadig ond og den store kærlighed er stadig på
spil – men ellers er intet helt ved det gamle i ASKEPOT – THE MUSICAL.”
Sådan lyder det i pressemeddelelsen fra Lion Musicals om stykket, der har premiere i d. 7 marts.
Rasmus Seebach har skrevet musikken, der derfor også i høj grad er præget af pop-genren.
Derudover har Line Knutzon skrevet manuskriptet og Soeren Le Schmidt står bag forestillingens “mange spektakulære haute couture-kjoler og -kostumer,” som skrives i pressemeddelelsen.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
”Vi har arbejdet på ASKEPOT – THE MUSICAL i flere år, og vi er fantastisk glade for at kunne
få lov til at præsentere den i dag. Vi har haft en drøm om at skabe en Askepot til tiden – en
ny, eventyrlig og sjov popmusical baseret på et af verdens mest berømte eventyr, og med
sange af kongen af dansk pop. Det er lykkedes. Vi har det vildt sjovt med at udvikle historien
og hele universet, og alle vores stærke kræfter omkring musicalen glæder sig til at
præsentere hele Danmark for det færdige resultat om godt et år,” udtaler Executive
Producer Thomas Langkjær fra Lion Musicals.
Rollelisten tæller både Stig Rossen, Caroline Henderson, youtuberen Rasmus Brohave, Cristopher Schøllhammer Rørmose, Pelle Emil Hebsgaard, Kirstine Moses og Maja Glenber.
Billetsalget er startet mandag d. 27. marts, og man kan læse alt om forestillingen og billetbestilling på www.lionmusicals.dk/askepot.