Muligt drab i haveforening

Politiet efterforsker fortsat et mistænkeligt dødsfald i en haveforening i Vejle efter en anmeldelse fredag eftermiddag

Sydøstjyllands Politi har afspærret et kolonihavehus på Søstien i haveforeningen Sandagergård i Vejle.

Det sker efter fundet af en død person i huset fredag middag omkring klokken 12.20, bekræfter Jørn Bystrup, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, over for Vejle Amts Folkeblad.

“Jeg kan ikke udtale mig yderligere om sagen for nu, siger han, men slår samtidig fast, at man fortsat efterforsker dødsfaldet som mistænkeligt,” siger han til mediet.

Selv om Sydøstjyllands Politi fredag rykkede talstærkt ud til stedet, og man over weekenden har afspærret huset, forventer politikredsen ikke, at der kommer flere informationer i sagen før mandag.

En efterforskning skal nu give svar på, hvad der er sket.

De pårørende er underrettet.

SE OGSÅ: TO MENNESKER DØDE I BRAND