Motorvej fuldstændig spærret efter uheld

Arkivfoto

E20 Vestmotorvejen er netop blevet spærret i østlig retning efter et færdselsuheld. Politiet anmoder om plads til udrykningskøretøjerne

Tirsdag klokken 15.37 er der sket et færdselsuheld med tre biler involveret på Vestmotorvejen mellem serviceanlæg Tuelsø Syd og Ringsted N <36> i østgående retning.

Som følge af uheldet er motorvejen blevet afspærret fuldstændig.

‘Tidshorisonten for spærring er på nuværende tidspunkt ukendt,’ lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Vejdirektoratet oplyser samtidig, at der er massiv kødannelse på strækningen. Bilister skal i skrivende stund forvente op til 35 minutter forlænget rejsetid.

Vejdirektoratet oplyser, at oprydningsarbejdet tidligst forventes afsluttet klokken 16.50.

Køen strækker sig klokken 16.30 omkring syv kilometer fra uheldsstedet.

(Artiklen fortsætter under tweetet)

SE OGSÅ: VOLDSOM EKSPLOSION I OPGANG

OPDATERING:

Vestmotorvejen er klokken 16.53 igen åbnet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Der er dog stadig omkring otte kilometer kø, der skal afvikles.

Ifølge Vejdirektoratet er der 35 minutters forlænget rejsetid.

Der er ikke sket alvorlig personskade under uheldet.