Østjyllands Politi og beredskabet er fredag eftermiddag rykket ud til et færdselsuheld på E45
Motorvej E45 er spærret i nordgående retning ved Hadsten som følge af et færdselsuheld.
Det skriver Vejdirektoratet og Østjyllands Politi på det sociale medie X.
Vejdirektoratet forventer først normal trafik midt på aftenen, lyder det.
Nærmere præcist er der spærret mellem afkørsel 44 og 43 i retningen mod Randers.
Vejdirektoratet skriver, at der er kødannelser på strækningen.
SE OGSÅ: MAND VOLDTAGER TO HESTE
Østjyllands Politi skriver, at politi og redning arbejder på uheldsstedet. Uheldet er ifølge politiet sket kort efter afkørsel 44.
Politiet opfordrer desuden til, at trafikanter finder alternative ruter.
Det fremgår ikke, hvad der er sket, eller hvor længe politi og beredskab skal arbejde på stedet.