Motorvej afspærres i flere timer – Kilometer lange køer

Der er netop nu massiv kødannelse med kilometer lange bilkøer i begge retninger, efter en motorvej er blevet fuldstændig afspærret. Vejdirektoratet advarer mod op til en times forlænget rejsetid

Tusindvis af bilister skal onsdag morgen og formiddag væbne sig med tålmodighed.

Ifølge Vejdirektoratet er der nemlig opstået en motorvejskø på mere en ti kilometer, efter en lastbil er brudt i brand.

I den forbindelse advares der mod mellem 30 til 60 minutters forlænget rejsetid for bilister.

Det store køretøj er brudt i brand på Midtjyske Motorvej i nordgående retning mellem <6> Tørring og Hærvejen, hvor brandvæsenet er ankommet til stedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Branden er opstået efter et færdselsuheld

Ifølge beredskabet er der på nuværende tidspunkt ingen tidshorisont for genåbning af motorvejen.

Den har været lukket siden lidt før klokke 08.00.

Branden er ifølge Sydøstjyllands Politi opstået efter et færdselsuheld med lastbilen.

Der er ikke sket tilskadekomst, oplyser politikredsen.

Senere klokken 09.10 har politiet oplyst, at et enkelt spor i den ene retning er genåbnet.

‘Færdselsuheldet betyder, at der er spærret i begge retninger, men med et spor åbent i østgående retning. Vi er på stedet, og der arbejdes på at få ryddet op og få åbnet helt i begge retninger,’ skriver Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.