Motorvej afspærres i flere timer efter lastbiluheld

Illustrationsfoto

Efter et færdselsuheld med en lastbil bliver en motorvej nu afspærret i to timer, oplyser politiet

En lastbil er tidligere mandag kørt galt og i forbindelse med bjærgningsarbejdet af det store køretøj afspærres en motorvej nu.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Der er tale om E45 Sønderjyske Motorvej, der bliver spærret mellem <71> Aabenraa og <72> Aabenraa S i sydgående retning.

‘Der er etableret omkørsel via afk. 71 til 72, så der må påregnes lidt ekstra rejsetid,’ skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

SE OGSÅ: LILLE PIGE VOLDTAGET ADSKILLELIGE GANGE

Politiet forventer, at oprydningsarbejdet efter den havarerede lastbil tager omkring to timer.

‘Kør forsigtigt,’ lyder det i den forbindelse fra vagtchefen.