Motorvej afspærres efter uheld: Kiggekø i modsat side

Efter et motorvejsuheld er der nu fuldstændig afspærret i alle vognbaner. Samtidig er der opstået en såkaldt ‘kiggekø’ i modsat side

Vejdirektoratet advarer torsdag formiddag bilister på Motorring 3-motorvejen om forlænget rejsetid.

Det skydes et færdselsuheld mellem <24> Roskildevej og Brøndby.

Uheldet er sket i sydgående retning, hvor Københavns Vestegns Politi sammen med øvrigt redningsmandskab er nået frem.

I den forbindelse har politiet afspærret alle spor på motorvejen, mens oprydningsarbejdet pågår.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Vejdirektoratet oplyser kort efter klokken 09.00, at bilister i det sydgående spor møder køen allerede ved Islev.

Der bliver i den forbindelse advaret mod forlænget rejsetid på op til 30 minutter.

Redningsmandskabet forventer, at motorvejen vil være fuldt genåbnet omkring klokken 09.30.

I modsatte side er der samtidig opstået en såkaldt ‘kiggekø’.

Den kø strækker sig fra kort efter Glostrup til omkring Brøndby Strand.