Motorcyklist kørt på hospitalet efter færdselsuheld

En bil og en motorcykel er tidligt fredag aften kørt sammen i et sving i den vestjyske by Spjald

En motorcyklist er netop blevet kørt på hospitalet efter et færdselsuheld mellem en personbil og en motorcykel i et landevejssving på Ølstrupvej i Spjald.

Under uheldet endte personbilen ifølge Presse-fotos.dks udsendte ude på en mark, mens motorcyklisten røg i asfalten.

Politi-, brand- og redningsmandskab blev efterfølgende tilkaldt. Kort efter ankomst til stedet blev motorcyklisten bragt på hospitalet. Personerne i bilen slap med skrækken.

Motorcyklisten er umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade.

Brandvæsenet foretog oprydning på stedet, da der i forbindelse med uheldet var sket et oliespild.

SE OGSÅ: STUDENT I KRITISK TILSTAND