Mor fængslet for at forgifte og tæske femårig søn til døde

Foto: Greater Manchester Police

38-årige Claira Scanlon er blevet idømt 18 års fængsel for at have forgiftet sin femårige søn og tæsket ham i en sådan grad, at drengens krop var fyldt med lå mærker.

Det skriver Sky News.

Den femårige Dylan blev givet ni gange så meget antidepressiv medicin, som ville være dødeligt for en voksen.

Da den lille dreng ikke længere trak vejret, løb moren over til sin onkels hus og fortalte, at Dylan ikke trak vejret. Herefter løb familien over i huset, hvor de fandt den lille dreng livløs på en dobbeltseng.

LIGE NU LÆSER ANDRE: MAND DØD VED STRAND

Drengens mor er kommet med forskellige forklaringer til, hvordan drengen havde fået de mange blå mærker på ansigt og resten af kroppen.

Foto: Greater Manchester Police

Obduktionsrapporten har senere vist, at drengen har fået Mirtazapine, som er antidepressiv medicin. Medicinen var udskrevet til hans mor.

Den 38-årige mor havde flere gange sendt beskeder til Dylans far om, at han aldrig vil se sin søn igen. Senere har det vist sig, at Claire Scanlon havde skrevet en note, hvor hun havde skrevet, at hun ville tage livet af Dylan.

Anklageren i sagen fortæller, at Claire Scanlon var kommet med flere forskellige forklaringer på, hvorfor Dylan havde de mange blå mærker, men ifølge anklageren er det klart, at Claire Scanlon bevidst har forgiftet og tæsket sin søn.