17. sep. 2022 - 10:14

LÆS ELLER GENLÆS: Mor anholdt af sin søn



Artiklen er fra den 2. august 2022

Det er ikke hver dag, at politiet bliver kaldt ud på en adresse, hvor de må løslade folk.

Men i søndags var det denne usædvanlige opgave, betjentene fra Midt- og Vestsjællands Politi måtte ud til i Køge.

LÆS OGSÅ: FLERE HUNDREDE UNGE EVAKUERET FRA FEST: SÅ FIK DE EN PÅ OPLEVEREN

En kvinde havde leget politi og røver med sin 2-årige søn, hvor han havde sat sin mor i håndjern, lænket hende fast til spisebordet og kastet nøglerne til håndjernene ud ad vinduet.

Så der var ikke meget andet at gøre end at ringe til politiet og bede dem om at komme og låse håndjernene op, så moren igen kunne blive en fri kvinde.

LIGE NU LÆSER ANDRE: TEENAGERE DØMT FOR HJEMMERØVERI

Midt- og Vestsjællands Politi afventer en ansøgning fra den 2-årige knægt. For når han er gammel nok, vil de meget gerne se på hans karrieremuligheder inden for politiet, skriver de på Twitter.