En 24-årig mand bliver søndag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør mistænkt for et drab lørdag aften i Kolding
En 56-årig mand blev ifølge sigtelsen dræbt af tre knivstik, heraf et i hjertet, foran Gråbrødregade 11 i det centrale Kolding lørdag ved 21-tiden.
En 24-årig mand blev efter intens efterforskning anholdt, og han fremstilles søndag eftermiddag i et grundlovsforhør ved Retten i Kolding, hvor han er sigtet for drabet.
Han nægter sig skyldig.
Begrundelsen for det er ifølge JydskeVestkysten, der er til stede i retten, at den 24-årige ikke kan huske noget.
SE OGSÅ: UNGE DRÆBT I ULYKKE: VIDNER HØRTE HÅRD OPBREMSNING OG BRAG
Ifølge Sydøstjyllands Politi havde den 56-årige og den mistænkte gerningsmand ingen forudgående relation.
Politikredsen oplyser, at det tilsyneladende var et sammenstød, der udviklede sig voldeligt og til et knivstikkeri.
Efterfølgende fik den 56-årige alvorligt kvæstet mand hjælp fra folk i området, og han blev bragt til Kolding Sygehus, hvor han senere blev erklæret død.
Da grundlovsforhøret ved 14-tiden stadig pågår, er det endnu ikke klart, om den mistænkte drabsmand bliver varetægtsfængslet.
Anklagemyndigheden har begæret lukkede døre.
Presse-fotos.dk følger sagen …