Mistænkeligt dødsfald: Mand er anholdt!

Københavns Vestegns Politi undersøger onsdag formiddag et mistænkeligt dødsfald i Albertslund.

Det skriver politikredsen på det sociale medie X – der tidligere hed Twitter.

En person er anholdt i sagen, lyder det videre.

Politiet har ikke underrettet de pårørende, og derfor ønsker politiet ikke at frigive yderligere oplysninger om sagen.

Når politiet melder ud, at det undersøger et mistænkeligt forhold, skyldes det som regel et umiddelbart uforklarligt dødsfald.

Nogle gange viser det sig, at der er sket en forbrydelse.

Andre gange viser det sig, at dødsfaldet skyldes naturlige forhold, et uheld, eller eventuelt at der er tale om et selvmord.