Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) går i dialog med forligskreds og aktører efter modtagelsen af det såkaldte kandidatudvalgs afrapportering om, hvordan kandidatreformen kan implementeres på landets universiteter.
Det siger hun i en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Ministeriet har onsdag formiddag offentliggjort den centrale rapport fra kandidatudvalget. Udvalget er nedsat af forligskredsen bag kandidatreformen fra sommeren 2023 og har haft til opgave at se på, hvordan den store reform af kandidatuddannelserne kan implementeres i praksis.
– Nu vil jeg drøfte afrapporteringen med forligspartierne bag universitetsreformen, som vi aftalte, da vi nedsatte udvalget.
– Og så vil jeg gå i dialog med både universiteter, studerende og erhvervsliv om, hvordan vi kan sikre, at ambitionerne i aftalen i de kommende år bliver til virkelighed, siger Christina Egelund.
At få ambitionerne i aftalen til at blive til virkelighed vurderes dog af rektorerne på landets otte universiteter samt repræsentanter fra de studerende som urealistisk. Det fremgår af rapporten, som Ritzau beskrev tirsdag.
Rektorerne og de studerendes repræsentanter udgør to tredjedele af kandidatudvalget.
I kandidatreformen lyder den politiske ambition, at 20 procent af de kandidatstuderende fra 2032 skal optages på helt nye erhvervskandidater, mens 10 procent skal optages på forkortede kandidatuddannelser på et år og tre måneder.
En delrapport fra kandidatudvalget i sommer viste dog, at det kun var realistisk, at 7 procent af de studerende kan optages på erhvervskandidater.
Dermed ville 23 procent i stedet skulle optages på de forkortede kandidatuddannelser, da den samlede omlægning skal være 30 procent.
Og den vurdering har ikke ændret sig i den færdige afrapportering.
– Det er vores vurdering, at det ikke er realistisk at kunne indfri alle de politiske ambitioner inden for reformens nuværende rammer, lyder det i en fælles udtalelse fra rektorerne i rapporten.
Bag kandidatreformen står regeringen, De Konservative, SF, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne.
Spørgsmålet er nu, om den politiske aftale skal genåbnes.
– Enten skal regeringen skabe tryghed om den politiske aftale, der er indgået, eller også må regeringen bremse op, så vi kan kigge på aftalen igen, sagde De Konservatives uddannelsesordfører, Lise Bertelsen, tirsdag.
Det står dog klart, at en lang række aktører som Danske Studerendes Fællesråd, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Akademikerne, Ingeniørforeningen og Djøf opfordrer til at genforhandle reformen.
Ritzau forsøger at få et interview med Christina Egelund.
En ny pulje fra Folketinget skal hjælpe med at sikre mænds mentale sundhed.
