Mindst seks udrykningskøretøjer er netop rykket ud til en adresse på den københavnske vestegn
Lørdag eftermiddag er Københavns Vestegns Politi i samarbejde med Hovedstadens Beredskab og ambulancetjenesten rykket ud til boligkvarteret ved Voldumvej i Rødovre.
Her er beredskabet rykket ud efter klokken 16.34 at have modtaget meldinger om brand i en etageejendom.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Fremme på stedet ankom hurtigt flere brandbiler, politibiler og en ambulance.
Brandfolk kunne i den forbindelse konstatere ild i en vaskekælder, og derfor blev røgdykkere indsat til at bekæmpe flammerne.
Ikke længe efter kunne branden meldes slukket.
Det skete, før flammerne for alvor nåede at få fat i bygningen.
Billeder fra stedet indikerer, at der har været brand i en vaskemaskine og noget vasketøj – men ingen personer er kommet alvorligt til skade.









